1999

25. januar
Kære børn. Jeg indbyder jer på ny til bøn. I har ingen undskyldning for at arbejde mere, thi naturen ligger endnu i dyb søvn. Åbn jer i bøn, forny bønnen i jeres familie. Læg Bibelen på et synligt sted i jeres familie. Læs i den, hold betragtning over den og lær hvor meget Gud elsker sit folk. Hans kærlighed viser sig også i dag, fordi han sender mig for at kalde jer til frelsens vej. Tak, fordi I tager imod mine ord.

25. februar
Kære børn! Også i dag er jeg hos jer på en særlig måde og betragter og lever Jesu lidelse i mit hjerte. Små børn, åbn jeres hjerter og giv mig alt, som er i dem: glæder, sorg og selv den mindste smerte, så at jeg kan give det til Jesus, så at han i sin umådelige kærlighed kan brænde og omdanne jeres sorg til glæde ved hans opstandelse. Derfor opfordrer jeg jer på en særlig måde, kære børn, til i bøn at åbne jeres hjerter, så at I, igennem bøn, kan blive venner med Jesus. Tak, fordi I tager imod mine ord.

25. marts
Kære børn! Jeg opfordrer jer til at bede med hjertet. Især opfordrer jeg jer, små børn, til at bede for syndernes omvendelse, for dem som gennemtrænger mit hjerte og min søn Jesu hjerte med hadets og gudsbespottelsens sværd. Små børn, lad os bede for alle dem, som ikke ønsker at lære Guds kærlighed at kende, selv om de er i Kirken. Lad os bede for at de omvender sig, så at Kirken må genopstå i kærlighed. Kun med kærlighed og bøn, små børn, kan I leve denne tid, som er givet jer til omvendelse. Sæt Gud på første pladsen, så vil den opstandne Jesus blive jeres ven. Tak, fordi I tager imod mine ord.

25. april
Kære børn! Også i dag opfordrer jeg jer til bøn. Kære børn, vær glædesfyldte bærere af fred og kærlighed i denne verden uden fred. Ved faste og bøn skal I vidne om at I er mine og at I lever mine budskaber. Bed og søg! Jeg beder for jer og går i forbøn for jer hos Gud om at I må omvende jer; at jeres liv og adfærd altid må være kristent. Tak, fordi I tager imod mine ord.

25. maj
Kære børn! Også i dag opfordrer jeg jer til at omvende jer og til at tro mere fast på Gud. Børn, I søger fred og beder på forskellige måder, men I har endnu ikke givet jeres hjerter til Gud, så at han kan fylde dem med sin kærlighed. Så jeg er hos jer for at undervise jer og for at bringe jer nærmere til Guds kærlighed. Hvis I elsker Gud over alt andet, vil det være nemt for jer at bede og at åbne jeres hjerter for ham. Tak, fordi I tager imod mine ord.

25. juni
Kære børn! I dag takker jeg jer for at I lever og bevidner mine budskaber med jeres liv. Kære børn, vær stærke og bed, så at bønnen må give jer styrke og glæde. Kun på den måde vil hver af jer være mine og jeg vil føre jer på frelsens vej. Kære børn, bed og bevidn min tilstedeværelse her med jeres liv. Må hver dag være et glædesfyldt vidnesbyrd for jer om Guds kærlighed. Tak, fordi I tager imod mine ord.

25. juli
Kære børn! Også i dag glæder jeg mig med jer og opfordrer jer til at bede med hjertet. Jeg opfordrer jer alle, små børn, til at takke Gud her sammen med mig for de nådegaver han giver jer igennem mig. Jeg ønsker, at I forstår, at jeg her ikke kun ønsker at realisere et bønnens sted, men også et hjerternes møde. Jeg ønsker, at mit, Jesu og jeres hjerter bliver eet hjerte af kærlighed og fred. Derfor, små børn: bed og glæd jer over alt, som Gud virker her, på trods af, at Satan fremprovokerer skænderier og uro. Jeg er med jer og fører jer alle på kærlighedens vej. Tak, fordi I tager imod mine ord.

25. august
Kære børn! Også i dag opfordrer jeg jer til at prise Gud Skaberen for naturens farver. Han taler også gennem den mindste blomst til jer om sin skønhed og dybet af kærligheden, som han har skabt jer med. Kære børn, må bøn strømme fra jeres hjerter, ligesom friskt vand fra en kilde. Må kornmarkerne tale til jer om Guds barmhjertighed mod alle skabninger. Det er derfor I skal forny bønnen og taksigelsen for alt Han giver jer. Tak, fordi I tager imod mine ord.

25. september
Kære børn! Også i dag opfordrer jeg jer til at være bærere af min fred. Især nu, hvor man siger, at Gud er langt borte - Han har i sandhed aldrig været jer nærmere. Jeg opfordrer jer til at forny bønnen i jeres familier ved at læse Bibelen og til at opleve glæde i mødet med Gud, som elsker sine skabninger uendelig meget. Tak, fordi I tager imod mine ord.

25. oktober
Kære børn! Glem ikke, at dette er en nådens tid. Derfor: bed, bed, bed! Tak, fordi I tager imod mine ord.

25. november
Kære børn! Også i dag opfordrer jeg jer til at bede. Må korset, i denne nådens tid, være et tegn på kærlighed og enhed for jer, et tegn hvorigennem sand fred kommer. Derfor, små børn, bed især i denne tid for at lille Jesus, skaberen af fred, må fødes i jeres hjerter. Kun igennem bøn kan I blive mine fredsapostle i denne verden uden fred. Derfor bed indtil bøn bliver en glæde for jer. Tak, fordi I tager imod mine ord.

25. december

Kære børn. Dette er en nådens tid. Små børn, i dag giver jeg jer på en særlig måde, sammen med lille Jesus, som jeg holder i mine arme, mulighed for at beslutte jer for fred. Igennem jeres "ja" til fred og jeres beslutning for Gud åbnes en ny mulighed for fred. Kun på den måde, små børn, vil dette århundrede blive en tid af fred og velvære. Derfor: sæt den nyfødte Jesus på førstepladsen i jeres liv og han vil føre jer på frelsens vej. Tak, fordi I tager imod mine ord.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar