2016

25. januar  2016
"Kære børn! Også i dag opfordrer jeg jer alle til bøn. Uden bøn kan I ikke leve, for bønnen er den kæde, der bringer jer tættere på Gud. Derfor mine kære børn, skal I med ydmyge hjerter vende om til Gud og Hans bud, så at I helhjertet kan sige: "Som det er i Himmelen, skal det også være på jorden." I, mine kære børn, er frie til frit at beslutte jer for Gud eller imod Ham. Se hvordan Satan vil trække jer ned i synden og slaveriet. Derfor, mine kære børn, vend tilbage til mit hjerte, så jeg kan føre jer til min Søn Jesus, Han som er vejen, sandheden og livet. Tak fordi I følger min opfordring!"

25. februar
"Mine kære børn! I denne nådens tid opfordrer jeg jer alle til omvendels. Mine kære børn, I elsker lidt og beder mindre. I er faret vild, ved ikke, hvadd der er jeres mål. Tag jeres kors op, se på Jesus og følg Ham. Han giver sig til jer indtil sin død på korset, fordi Han elsker jer. Mine kære børn, jeg anråber jer, vend tilbage til hjertets bøn så I i bønnen kan finde håb og meningen med jeres eksistens Jeg er med jer og beder for jer. Tak fordi I følger min opfordring!"

25. marts
"Mine kære børn! I dag bringer jeg jer min kærlighed. Gud har tilladt mig at elske jer og af kærlighed kalde jer til omvendelse. I, mine kære børn, er fattige på kærlighed, og I har endnu ikke fattet, at min Søn Jesus har givet sit liv af kærlighed for at frelse jer og give jer det evige liv. Derfor beder jeg jer, mine kære børn, bed om, at I i bønnen må forstå Guds kærlighed. Tak, fordi I følger min opfordring!"

25. april
"Mine kære børn! Mit ubesmittede hjerte bløder, når jeg ser jer i synden og syndefulde vaner. Jeg kalder på jer: Vend tilbage til Gud og til bønnen, så det vil gå jer godt på jorden. Gud kalder på jer gennem mig, så jeres hjerter kan blive til fred og håb for alle, der er langt væk. Måtte mit kald være balsam for jeres sjæle og hjerter, så at I herliggør Gid, jeres skaber der elsker jer og kalder jer til evigt liv. Mine kære børn, livet er kort, brug tiden til at gøre det gode. Tak, fordi I følger min opfordring!"

25. maj
"Mine kære børn! Min tilstedeværelse er en gave fra Gud til jer alle og en opfordring til omvendelse. Satan er stærk og ønsker at bringe uorden og ufred i jeres hjerter og tanker. Derfor, kære børn, bed om, at Helligånden vil lede jer på fredens og glædens rette veje. Jeg er med jer og beder for jer hos min Søn. Tak, fordi I følger min opfordring!"

25. juni
"Mine kære børn! Tak Gud for den gave det er, at jeg er med jer. Bed, mine kære børn, og efterlev Guds bud, så det kan gå jer godt på jorden. I dag, på denne nådens dag, vil jeg give jer min moderlige velsignelse fyldt af fred og min kærlighed. Jeg går i forbøn for jer hos min Søn, og jeg opfordrer jer til at holde ud i bønnen, så mine planer med jer kan blive ført ud i livet. Tak, fordi I følger min opfordring!"

25. juli
"Mine kære børn! Jeg betragter jer og ser, at I er fortabte, og I har hverken bøn eller glæde i jeres hjerte. Mine kære børn, vend tilbage til bønnen og giv Gud den vigtigste plads i jeres liv og ikke menneskene. Mist ikke det håb, jeg bringer jer. Mine kære børn, måtte hver dag i denne tid være en stadig inderligere søgen efter Gud i jeres hjertes stilhed. Bed, bed, bed til bønnen bliver en glæde for jer. Tak, fordi I følger min opfordring!"

25. august
"Kære børn! Også i dag ønsker jeg at dele den himmelske fred med jer. Mine kære børn, I skal åbne hjertets dør, så at det håb, den fred og den kærlighed som kun Gud giver, kan vokse i jeres hjerte. Mine kære børn, I hænger for meget ved jorden og de jordiske ting, derfor driver Satan jer hid og did, ligesom vinden driver havets bølger. Derfor skal jeres livs kæde vær hjertets bøn og tilbedelsen af min Søn Jesus. Overgiv jeres fremtid til Ham, så at I i Han kan være en glæde og et eksempel for andre med jeres liv. Tak, fordi I følger min opfordring!"

25. september
"Kære børn! I dag opfordrer jeg jer til at bede. Lad bønnen blive livet for jer. Kun sådan vil jeres hjerte fyldes af fred og glæde. Gud ønsker at være tæt på jer, og I vil mærke Ham i jeres hjerte som en ven. I vil tale med Ham som med én I kender, og I, kære børn, vil føre trang til at viden om Jesus, fordi Jesus er i jeres hjerte og forener jer i Ham. Jeg er med jer og jeg elsker jer med min moderlige kærlighed. Tak, fordi I følger min opfordring!"

25. oktober
"Kære børn! I dag opfordrer jeg jer: Bed for fred! Lad jeres egennytte fare og lev efter de budskaber, jeg giver jer. Uden dem kan I ikke forandre jeres liv. Hvis I lever bønnen, vil I have fred. Hvis I lever i fred, vil I føle trang til at aflægge vidnesbyrd, for I vil opdage Gud, som I nu føler er langt væk. Derfor, mine kære børn, bed, bed, bed og tillad Gud at komme ind i jeres hjerte. Vend tilbage til fasten og skriftemålet så at I kan besejre det onde i jer og omkring jer. Tak, fordi I følger min opfordring!"

25. november
"Kære børn! Også i dag opfordrer jeg jer til at vende tilbage til bønnen. I denne nådens tid har Gud tilladt mig at føre jer til hellighed og et enkelt liv, så at I kan opdage Gud, Skaberen i alle ting og blive forelskede i Ham. Sådan kan jeres liv blive en eneste tak for alt hvad Han giver jer. Mine kære børn, måtte jeres liv i kærlighed være en gave for jeres medmennesker. Måtte Gud velsigne jer, så at I aflægger vidnesbyrd uden bagtanker, kun af kærlighed til Gud. Jeg er med jer og går i forbøn for jer alle hos min Søn. Tak, fordi I følger min opfordring!"

25. december
"Kære børn!  Med stor glæde bringer jeg jer min Søn, Jesus, for at Han kan skænke jer sin fred. Åbn jeres hjerte, mine kære børn, og vær glade over, at I kan modtage Ham. Himlen er med jer og kæmper for freden i jeres hjerter, jeres familier og i verden. Og I, kære børn, hjælp med jeres bønner til at der bliver sådan. Jeg velsigner jer med min Døn, Jesus, og jeg opfordrer jer til ikke at miste håbet, men holde jeres blik og jeres hjerte rettet mod Himlen og det evige. Tak, fordi I følger min opfordring!"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar