25. januar
"Kære børn! Måtte denne tid for jer være en tid med personlig bøn, så
troens frø kan vokse i jeres hjerte og blive til et vidnesbyrd i glæde
for andre. Jeg er hos jer og vil anspore jer alle til at vikse og glæde
jer i Herren, der har skabt jer! Tak, fordi I tager imod mine ord!"
25. februar
"Kære børn! I denne nådens tid hvor også naturen forbereder sig på at
folde sig ud i de dejligste farver, opfordrer jeg jer, kære børn, til at
åbne jeres hjerte for Gud, skaberen, så Han kan forme og forvandle jer
efter sit billede, og så alt det gode der slumrer i hjeres hjerte, må
blive vakt til nyt liv og længsel efter evigheden. Tak, fordi I tager
imod mine ord!"
25. marts
"Kære børn! Også i dag vil jeg opfordre jer til at være stærke i bønnen
og stærke når fristelserne angriber jer. Lev jeres kristne kald i glæde
og ydmyghed og vær vidner for alle. Jeg er med jer og bærer jer alle
frem for min Søn Jesus Kristus, og Han vil være jeres styrke og hjælp.
Tak, fordi I tager imod mine ord!"
25. april
"Kære børn! I denne tid hvor I på særlig måde beder og søger min forbøn,
opfordrer jeg jer til at bede, mine kære børn, så jeg kan hjælpe jer
gennem jeres bønner således at så mange hjerter som muligt åbner sig for
mine budskaber. Bed i min intention. Jeg er hos jer og beder for enhver
af jer hos min Søn. Tak, fordi I tager imod mine ord!"
25. maj
"Kære børn! Gud har givet jer den nåde at I efterlever og værner alt
godt i jer og omkring jer, og at I ansporer andre til at blive bedre og
helligere; men satan sover heller ikke og gennem modernismen distraherer
han jer og fører jer ad sine veje. Derfor mine kære børn, skal I af
kærlighed til mit ubesmittede hjerte elske Gud mere end noget andet og
efterleve Hans bud. Sådan vil jeres liv blive meningsfyldt og freden vil
råde på jorden. Tak, fordi I tager imod mine ord!"
25. juni
"Kære børn! Med glæde opfordrer jeg jer alle til at efterleve mine
budskaber med glæde. Kun sådan, mine kære børn, kommer I tættere på min
Søn. Jeg ønsker kun at føre jer alle til Ham; og i Ham vil I finde den
sande fred og glæden i jeres hjerte. Jeg velsigner jer alle og elsker
jer med en umådelig kærlighed. Tak, fordi I tager imod mine ord!"
25. juli
"Kære børn! På ny opfordrer jeg jer til at følge mig med glæde. Jeg
ønsker at føre jer alle til min Søn og jeres Frelser. I gør jer ikke
klart, at I uden Ham hverken vil finde glæde eller fred, at I uden Ham
hverken har fremtid eller evigt liv. Derfor, mine kære børn, udnyt denne
tid til glad bøn og hengivelse. Tak, fordi I tager imod mine ord!"
25. august
"Kære børn! Også i dag vil jeg med stor glæde opfordre jer: bed, bed,
bed. Måtte denne tid for jer være en tid med personlig bøn. Find i
dagens løb et sted hvor I kan bede i indre samling og med glæde. Jeg
elsker jer og velsigner jer alle. Tak, fordi I tager imod mine ord!"
25. september
"Mine kære børn! I dag er jeg hos jer og velsigner jer alle med min
moderlige fredsvelsignelse, og jeg ansporer jer til at fordybe jeres
trosliv, for I er endnu svage og ikke ydmyge. Jeg vil bede jer om ikke
at snakke så meget og arbejde desto mere på jeres personlige omvendelse,
så at jeres vidnesbyrd må bære frugt. Måtte jeres liv være en eneste
evigtvarende bøn. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. oktober
"Mine kære børn, måtte denne tid være en bønnens tid for jer. Mit kald
til jer, ønsker jeg, måtte være et kald der får jer til at beslutte jer
til at følge omvendelsens vej. Bed derfor og bed om de helliges forbøn.
Måtte de være et forbillede for jer; en spore til og en glæde ved det
evige liv. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. november
"Mine kære børn! Jeg betragter jer og ser i jeres hjerter døden uden håb
og uro og sult. Der findes ingen bøn og ingen tillid til Gud, derfor
tillader den Almægtige mig at bringe jer håb og fred. Luk jer op. Åbn
jeres hjerter for Guds barmhjertighed og Han vil give jer alt det I
trænger til og fylde jeres hjerter med fred, for Han er freden og jeres
håb. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. december
"Mine kære børn! I dag ønsker jeg og min Søn, Jesus, at skænke jer glæde
og fred i fylde, så at I hver dag kan være fredens glade vidner og
bærere, der hvor I lever. Mine kære børn, vær velsignelse og vær fred.
Tak fordi I følger min opfordring!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar